Fortælling af Erik Bilde
TEGLVÆRKSSØERNE, GANDRUP
Jeg har længe haft i tankerne, at jeg på et tidspunkt skulle besøge de smukke Teglværkssøer lige uden for Gandrup, og nu bød lejligheden sig i dag, da en af mine gode venner, som jeg mødte mens jeg selv var en ivrig lystfisker, skrev til mig at han var kørt nordpå for at fiske i Gandrup, så jeg kunne kigge forbi og få en kop kaffe. Sådan en invitation kan man jo ikke sidde overhørig, specielt når der er alt for længe imellem vi ser hinanden, så jeg kørte en tur til Gandrup, og tog selvfølgelig kameraet med. Gandrup ligger ikke så langt nord for Limfjorden, mellem Aalborg og Hals, og har godt 1.500 indbyggere. I 1899 blev Gandrup stationsby, da der blev etableret en station her i den for længst hedengangne Sæbybane, der eksisterede til 1968. Men selv om stationsbygningen er revet ned, så er noget af banens trecé bevaret i form af Gandrup Banesti. I 1901 beskrives Gandrup således: "Gandrup med Skole, Mølle, Andelsmejeri og Jernbanestation" På det lave målebordsblad ses desuden elværk og i stationskvarteret telefoncentral, baptistkapel og teglværk. Desuden havde byen i starten af 1900-tallet margarinefabrik, motorfabrik, gartneri, karetmager og mange andre forretninger. Netop etableringen af jernbanen skulle få stor betydning, for ved udgravningen til jernbanen fremkom store mængder ler, som medvirkede til at Gandrup Teglværk blev etableret i 1911. Værket blev i 1967 opkøbt af Randers Tegl Gruppen, som udbyggede det til en årlig kapacitet på 27 mio. mursten. I 1989 er værket yderligere udbygget til en årlig kapacitet på 75 mio. mursten. Virksomheden beskæftiger ca. 50 medarbejdere i Gandrup. Teglværkssøerne, som er værkets 3 gamle lergrave, indgår nu i et populært rekreativt område på 25 ha med et rigt plante- og dyreliv. Ler er teglindustriens råmateriale og består af mikroskopiske sten fra bjerge, der er slidt og nedbrudt af is, vand og vind gennem millioner af år. Derfor er det ler vi kan finde i Danmark også importeret. Det består nemlig især af afhøvlede dele af de svenske og norske fjelde og blev bragt hertil med isen under istiden. I Danmark kan man føre fremstillingen af mursten tilbage til omkring 1160, hvor det først og fremmest var munkene, der var initiativtagere til at anvende tegl som byggematerialer til kirker og klostre. Omkring år 1800 begyndte man også at anvende teglsten som byggemateriale i almindelige huse, og det blev startskuddet til et stykke dansk industrihistorie. I 1837 var der nemlig 984 teglværker i Danmark, som samlet producerede omkring 30 mio. mursten. I 1984 var antallet af værker faldet til 35, til gengæld var produktionen steget til 430 mio. sten. De søer jeg besøgte i dag er resultatet af Gandrup Teglværks gravning efter blåler til fremstilling af gule mursten. Man startede gravningen i midten af 60'erne og den stod på i 40 år. De tre store søer dækker et areal på 6,7 ha, og er flere steder gravet ned til en dybde på 6-7 meter. Området blev i mange år betragtet som et muligt rekreativt område, og den daværende Hals Kommune planlagde da også området som et ”grønt område” i kommuneplanen. Men på grund af beliggenheden mellem den stærkt trafikerede Omfartsvejen og privatejede landbrugsarealer var området i praksis utilgængeligt, da man skulle krydse Omfartsvejen. I 2004 tog Gandrup og Omegns Borgerforening initiativ til at gøre området tilgængeligt. Der blev udarbejdet et projekt, som indebar anlæggelsen af en sti fra Gandrup til Øster Hassing, med en tunnel under Omfartsvejen og forbi søerne og Øster Hassing Kirke. I 2006 blev projektet gennemført og i 2007 overtog Aalborg Kommune ansvaret for drift og vedligeholdelse. Siden er der etableret en primitiv lejrplads, med shelters, toiletbygning, bålhytte og grill, dette også med stort engagement fra de lokale beboere, så området i dag er et område der besøges af både lokale og gæstende turister og lystfiskere. Der er frit fiskeri i søerne, noget Aalborg kommune fortjener stor ros for, de har nemlig åbnet for lystfiskeriet i næsten alle de søer kommunen ejer, dog skal man stadig erhverve sig det statslige fisketegn. Et stisystem gør det også muligt at gå en tur rundt mellem søerne, hvor man kan beundre fuglelivet. En lille naturperle, der helt bestemt er et besøg værd, uanset om man medbringer fiskestangen eller bare gerne vil nyde naturen.