Alarmcentralen                    Tlf. 112

Politi                                            Tlf. 114

Gandrup Lægeklinik           Tlf. 98259700         Vis på Kort

Tandlægerne Gandrup       Tlf. 98259250         Vis på Kort

Find nærmeste Hjertestarter                                 Her

Dagpleje     Tlf. 99823100         Læs mere           Her

Børnehave  Tlf. 99311411        Læs mere           Her      

 

 

Kalender

Indsamling Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp samler håb ind

Søndag den 11. marts står i håbets tegn hos Folkekirkens Nødhjælp og indsamlingsledere i hele landet. Den årlige indsamling sætter fokus på innovative og bæredygtige projekter, der trodser klima-udfordringer og giver håb for fremtiden.

Når den lokale indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp pynter op til den årlige indsamling søndag 11. marts, viser årets kampagneplakater hverken sammenstyrtede huse eller udpinte marker. På en af dem ses 23-årige Christine Aketch i sin insektfarm – i færd med at dyrke næringsrig fremtidsmad. ”Det giver håb”, står der på plakaten.

Fårekyllinger mod fejlernæring

Christine Aketch er med i et pilotprojekt hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor flygtningekvinder i Kakuma-lejren i Kenya lærer at avle fårekyllinger. Man må ikke holde kvæg, men insekter er også fulde af protein, kan leve i varmt klima og kræver meget få ressourcer. Når de er fuldvoksne, males de til mel og bruges i kiks eller grød til fejlernærede børn.

Jeg fik et chok, første gang jeg smagte på en af de søde kiks og hørte, hvad der var i”, fortæller Christine Aketch, der både arbejder med insekter og landbrug i Kakuma-lejren. ”Men det er et godt initiativ. Der er alt for mange fejlernærede børn i lejren, og jeg er glad for, at mit nye arbejde er med til at gøre dem sundere”.

Hun kom selv til lejren som et-årig, da hendes familie blev spredt under flugten fra Sydsudan. Et forsøg på at rejse tilbage endte med en ny flugt i 2012. Nu bor hun i Kakuma med sin søster og sine to små børn.

Nye veje til håb

”Nødhjælp er så meget mere end vandflasker, der kastes ud fra lastbiler. I kapløbet med klimaforandringer, sult og nød skal der hele tiden tænkes i innovative og bæredygtige baner. Det er det, vi gør, når vi underviser i at dyrke køkkenhaver på højkant for både at spare vand og firedoble høsten. Eller at avle fårekyllinger til at spise. Og når vi i Nepal leder vandet fra oversvømmede marker ud i en kunstig fiskesø og skaber bæredygtig indtægt af klimaforandringer,” siger kampagneleder for sogneindsamlingen, Loa Bendix.

Årets indsamling har parolen ’Vi samler håb ind’.  Og der er håb på flere planer.

”Projekter som de her skaffer nogle af verdens fattigste mennesker nye, bæredygtige kilder til mad og indtægt. Samtidig hjælper det dem med at tilpasse sig klimaforandringerne i deres del af verden. Det er noget af det, vi samler ind til søndag 11. marts. Jeg håber, mange vil gå en rute eller støtte, når det ringer på døren,” siger indsamlingsleder Henrik Christiansen i Øster Hassing.

 

Man kan tilmelde sig på blivindsamler.dk eller kontakte den lokale indsamlingsleder Henrik på 60475646 eller henrik.tove2@gmail.com.

 

__________________________________________________________________________________